Nytårsrejse til Island
4 nætter: fra 11.750,-
Fejr nytår i Reykjavík – for 18. gang i træk
Vi er glade for endnu engang at kunne invitere dig og dit selskab til en magisk nytårsfest i hjertet af Reykjavík. Tag med på en uforglemmelig rejse, hvor islandsk vintermagi møder festglæde, god mad og oplevelser for alle sanser.
Vores stemningsfulde nytårspakke inkluderer en eksklusiv 4-retters nytårsmiddag med vinmenu, serveret på en hyggelig og centralt beliggende restaurant, samt en storslået nytårskrydstogt med fantastisk udsigt over fyrværkerierne, der lyser op på Reykjavíks himmel. Nytårscruiset ligger bekvemt i gåafstand fra restauranten
Hvis I ønsker at udforske mere af Island, tilbyder vi flere mindeværdige tilvalg:
- Afslappende bad i den spektakulære Sky Lagoon
- Guidet heldagstur til naturens mesterværk – Den Gyldne Cirkel
- Magisk aftentur på jagt efter det dansende nordlys
Velkommen til at skabe minder for livet – nytår på Island er noget helt særligt!
30. dec: Velkommen til Island.
31. dec: Egen udforskning, bad i Sky Lagoon (tilvalg) og nytårsfest på Island!
1. jan: Udforsk Reykjavík på egen hånd – eller tag med på en udflugt.
2. jan: Udforsk Reykjavík på egen hånd – eller tag med på en udflugt.
3. jan: Hjemrejse.
Afgang: Tirsdag den 30. december 2025
12:55 København Kastrup, Danmark | 15:25 Keflavik, Island
Hjemrejse: Lørdag den 3. januar 2026
07:35 Keflavik, Island | 11:45 København Kastrup, Danmark
Indgår og tilvalg
I pakken indgår:
Tilvalg:
Om vores priser:
Flyvetider:
Map

Højdepunkter:
Beskrivelse dag for dag
Velkommen til Island

Når flyet er landet i Keflavík Lufthavn, går I til lufthavnsbussen, som tager jer videre til jeres hotel i Reykjavík.
Resten af aftenen er fri til at udforske byen på egen hånd. Måske går I en tur langs havnepromenaden, beundrer den imponerende Hallgrímskirkja eller sætter jer på en af Rejkjaviks mange restauranter for at nyde en god middag. Vi har flere favoritter – kontakt os gerne inden rejsen, så hjælper vi jer med at booke noget, der passer.
Hvis I vil starte rejsen med noget ekstra, er der mulighed for at tilkøbe en nordlysudflugt allerede denne aften – med bus eller båd uden for byens lys, hvor chancen for at se det dansende nordlys er størst.
Egne oplevelser, bad i Sky Lagoon og nytårsfest på Island!

I har hele dagen fri til at udforske Reykjavik på egen hånd – måske shopper I islandsk design, besøger byens svømmehal eller går en tur gennem de farverige kvarterer i den gamle bydel.
For dem, der vil forkæle sig selv lidt ekstra, er der mulighed for at booke et afslappende vinterbad i Sky Lagoon (tilkøb). Her venter geotermisk vand, havudsigt og en rolig atmosfære – en perfekt start på nytårsaften.
Aftenen starter med en 4-retters nytårsmiddag med udvalgte vine på en anerkendt restaurant i centrum. Efter middagen går I en tur til havnen, hvor et nytårscruise venter. Ombord har I første række til Reykjaviks farverige fyrværkeri – en storslået måde at fejre det nye år på!
Reykjavík på egen hånd eller udflugt.

Efter en lang og festlig nytårsnat starter det nye år i roligt tempo. Sov længe, nyd en sen morgenmad, og tag en gåtur gennem Reykjavíks vinterroede gader. Måske frister et besøg til Hallgrímskirkja, et af byens mest ikoniske vartegn, eller en kop kaffe på en af de mange hyggelige caféer i byens centrum?
For dem, der ønsker at starte året med en udflugt, er der flere tilvalg:
Tag på opdagelse i jordens indre i den farvestrålende Lava Tunnel, bad i varme kilder ved den klassiske Blå Lagune eller ved det naturskønne Hvammsvík, hvor hav og geotermisk vand mødes. Om aftenen er der også mulighed for at booke en ny nordlys-tur – måske er det netop denne aften, I får se det dansende lys på himlen.
Aftenen er fri til at nyde på egen hånd – måske med middag i byen, eller bare en stille gåtur i det nytårsnatsrolige Reykjavík.
Reykjavík på egen hånd eller udflugt.

Nyd endnu en dag i Reykjavík – tag en rolig morgen, gå en tur gennem byens gamle kvarterer, eller sæt jer med en kop kaffe på en af de lokale caféer.
For dig, der gerne vil opleve mere af Islands natur, er der mulighed for at tilkøbe en guidet heldagstur til Den Gyldne Cirkel, hvor du ser det imponerende vandfald Gullfoss, den aktive geyser Strokkur og den historiske nationalpark Þingvellir. Et andet populært tilvalg er en ridetur på islandske heste – en fredelig, men alligevel eventyrlig oplevelse i vinterlandskabet.
Aftenen er til fri disposition – måske med en god middag, lidt shopping eller et sidste besøg på et af Reykjavíks museer eller gallerier.
Hjemrejse
Hjemrejse om morgenen. Lufthavnsbussen afhenter i det centrale Reykjavík og kører jer til Keflavíks lufthavn. Vi håber, at I har fået en fantastisk start på det nye år!

Hotel Klettur ★★★

Hotel Klettur ★★★
Hotel Klettur ligger lige øst for centrum og er dermed et fint udgangspunkt for udflugter, idet mange seværdigheder ligger inden for gåafstand. "Klettur" betyder klippe, og sten-temaet går da også igen overalt på hotellet.
Laugavegur, Reykjaviks travleste gågade, ligger bare få minutters gang derfra. Lidt længere væk ligger Hallgrímskirkja.

Fosshotel Reykjavik ★★★★

Fosshotel Reykjavik ★★★★
Fosshotel Reykjavik er Islands største hotel, moderne og bygget i 2015, beliggende i et roligt område tæt på byens centrum og forretningsdistriktet. Hotellet tilbyder funktionelle værelser, hvoraf nogle fra 8. etage og opefter har en smuk udsigt over byen eller havet.
For madelskere findes restauranten Haust med menuer skabt af en Michelin-stjernekok samt hotellets populære ølbar Bjórgarðurinn med over 100 øltyper og smagsmenuer. Gæster har også adgang til fitnesscenter, gratis wi-fi og døgnåben reception.

Centerhotel Grandi ★★★

Centerhotel Grandi ★★★
CenterHotel Grandis er en kreativ og levende oase i industriel chic-stil med et strejf af 70’erne, beliggende tæt på Reykjavíks havn. Hotellet ligger inden for gåafstand til byens vigtigste seværdigheder og shopping.
Med en populær restaurant, café og bar, som også tiltrækker lokale, tilbyder hotellet en social og indbydende atmosfære. Værelserne er komfortable og inspireret af Islands natur, med private badeværelser, der har både badekar og bruser. Morgenbuffet og gratis WiFi er inkluderet.

Centerhotel Plaza ★★★

Centerhotel Plaza ★★★
CenterHotel Plaza ligger midt i Reykjavík med gåafstand til byens bedste seværdigheder, restauranter og shopping. Hotellets lyse og moderne værelser byder på god komfort, og den indbydende lobby med bar er et perfekt sted at slappe af efter en dag i byen. Morgenmad og personlig service døgnet rundt er inkluderet – et perfekt udgangspunkt for dit ophold i hjertet af Reykjavík.
Anmeldelser af rejsen

Tilvalg
Her finder du de mulige tilvalg for lige præcis denne rejse. Vi har håndplukket de forskellige aktiviteter til dig, så du kan tilpasse rejsen perfekt til dig og dine rejseledsageres interesser. Her finder du alt fra actionfyldte eventyr til mere rolige aktiviteter. Kig nærmere på de udflugter og aktiviteter, som interesserer dig, og tilføj dem herefter som tilvalg, når du booker selve rejsen.