Besøgende bader i Vök Baths.
ATV-kørsel på sort sandstrand, Island.
Besøgende ved Jökulsárlón gletsjerlagune.
Vestrahorn, fotograferet af Claus Visby.
Hvalsafari i Húsavík, Island.
Geosea Spa med udsigt over havet.
Godafoss vandfald, fotograferet af Kim Henneberg.
Berget Kirkjufell fotograferet af Lisbeth Johansson.
Frie islandske heste på en eng i Island.
Udsigt over Hraunfossar vandfald.
Luftfoto over Reykjavik med Hallgrímskirkja og havet i baggrunden.

Island rundt, varme kilder & eventyr

12 Nætter fra 11.111,-

Apr-Okt
12 Nætter
fra 11.111,-

apr - maj   fra 11.250,-
jun - aug   fra 14.800,-
sep - okt   fra 14.850,-


Oplev Islands mest ikoniske steder på en 12-nætter kør-selv ferie langs Ringvejen og Snæfellsnes-halvøen. Med fire dobbelt-overnatninger har du masser af tid til at nyde naturlige vidundere som Den Gyldne Cirkel, Jökulsárlón, Mývatn og den dramatiske Snæfellsnes-halvø. Slap af i varme kilder og moderne spa, eller prøv spændende aktiviteter som gletsjervandringer, isgrotter og hvalsafari. Med forudbestilte overnatninger og en nøje planlagt rute er rejsen perfekt afbalanceret mellem eventyr og afslapning.
 

Afgange 2025: 1 April - 25 oktober; daglig.
Dagligt direkte fly fra København, og fra juni- aug, findes det direkte fly fra Billund mandage, onsdage og fredage. Ønskes der en udrejse fra en anden lufthavn, hjælper vi naturligvis også gerne med dette.


Samlet kilometertal: 2395 km 

Indgår og tilvalg

I pakken indgår:

Flytransport tur/retur til Island inkl. bagage.
12 nætter på landlige ophold med private badeværelser og morgenmad.
Billeje 12 døgn inkl. fri kilometer og selv risikoreduktion (CDW).
Detaljeret PDF med tips om attraktioner omkring Island.
Servicenummer på Island, 24 tim/døgn.
Personlig service fra vores dygtige medarbejdere.
Rejsegaranti gennem den svenske statslige rejsegarantifond (Kammarkollegiet).

Tilvalg:

Billeje – pakken er baseret på Hyundai I10 (5 døre). Mulighed for at opgradere til andre biltyper.
Entré til Den Blå Lagune eller anden varm kilde.
Ekstra udflugter langs ruten.
Afbestillingsforsikring.

Betales på stedet:

Hvis udlejningsbilen afhentes i Keflavik lufthavn, pålægges et mindre lufthavnsgebyr.

Map

Højdepunkter:

Sorte lavastrande ved Reynisfjara!
Gletsjerlagunen Jökulsárlón!
Mývatn og Husavik!
Snæfellsneshalvö!

Beskrivelse dag for dag

Day Dag 1

Ankomst till Island - Bad i Sky Lagoon - Reykjavík (50 km)

Badende i Blå Lagune, fotograferet af Karen Kleiven.

Efter ankomsten til Keflavik henter du din lejebil og begynder rejsen med et besøg i Den Blå Lagune. Det varme, mineralrige vand og de omgivende lavamarker giver en perfekt introduktion til Islands unikke landskab. Hvis du foretrækker det, kan du gemme besøget i Den Blå Lagune til den sidste dag. 

Når du ankommer til Reykjavík, kan du bruge eftermiddagen på at udforske byens charmerende gader. Besøg ikoniske seværdigheder som Hallgrímskirkja, og nyd aftensmaden på en af byens mange populære restauranter.

Overnatning i Reykjavík.
 

Day Dag 2

Reykjavík – Den Gyldne Cirkel – Vík (285 km)

Strokkur-gejseren sprøjter vand.

Dagens tur tager dig til Gyldne Cirkel, en af Islands mest populære ruter. Start i Thingvellir Nationalpark, hvor du kan gå mellem tektoniske plader. Fortsæt til det geotermiske område Geysir, hvor Strokkur springer varmt vand højt op i luften omtrent hvert tiende minut.

Ved Gullfoss, Islands ikoniske vandfald, kan du opleve to forskellige udsigtspunkter. Den øverste platform giver en panoramisk udsigt, mens den nederste sti bringer dig tæt på det brusende vand. Om sommeren anbefales et kort stop ved Faxi, et mindre, men smukt vandfald kun 15 minutter fra Gullfoss. Planlæg 5–6 timer til at udforske Gyldne Cirkel, før du fortsætter til Vík, hvor du overnatter de næste to nætter.

Første af to overnatninger i Víkområdet.

Day Dag 3

Vík – Sydkysten – Vík (160 km)

ATV-kørsel på sort sandstrand, Island.

I dag kan du opleve Sydkystens ikoniske steder. Start ved Seljalandsfoss, hvor du kan gå bag vandfaldet for en unik udsigt. Tæt på finder du det skjulte Gljúfrabúi, som er gemt bag en klippe og kan nås via en kort gåtur gennem lavvandet strøm.

Fortsæt til Skógafoss, hvor du kan tage trappen op for en fantastisk udsigt. Besøg derefter Reynisfjara, den sorte sandstrand med de karakteristiske basaltsøjler, og nyd udsigten fra Dyrhólaey, hvor du om sommeren kan se tusindvis af lunder.

Dagens kortere køredistance giver dig tid til at stoppe og nyde hvert sted. For lidt ekstra eventyr kan du overveje en guidet snescootertur på Mýrdalsjökull eller en ATV-tur til det berømte flyvrag på den sorte sandstrand. Begge aktiviteter ledes af erfarne guider. 

Efter dagens aktiviteter kan I slappe af på jeres overnatningssted i Vík.

Anden overnatning i Vík-området.

Day Dag 4

Vík – Höfn (200 km)

Besøgende ved Jökulsárlón gletsjerlagune.

Dagens rute går østpå fra Vík og fører dig over den sorte sandørken Mýrdalssandur. Du passerer derefter lavafeltet Eldhraun, som blev skabt under Laki-vulkanudbruddet i 1783 og i dag er dækket af grøn mos.

Udforsk kløften Fjaðrárgljúfur, hvor en vandresti leder til udsigtspunkter med betagende udsigt over den dybe kløft. I Skaftafell, en del af Vatnajökull Nationalpark, kan du vælge mellem flere vandreruter. Sørg for at tage stien til Svartifoss, hvor sorte basaltsøjler omkranser vandfaldet.

Dagens højdepunkt er Jökulsárlón, Islands største gletsjerlagune. Her driver isbjerge i nuancer af hvidt og blåt mod havet med Vatnajökull som baggrund. Om sommeren (maj–september) kan du tage en bådtur blandt isbjergene og måske få øje på sæler. Lagunen er særligt smuk om eftermiddagen og ideel til fotografering.

Du overnatter i fiskerbyen Höfn, kendt for deres friske hummer og udsigten til gletsjeren Vatnajökull.

Første af to overnatninger i Höfn-området.
 

Day Dag 5

Udforsk Höfn-området

Bjerget Vestrahorn fotograferet af Claus Visby.

Dagen byder på fleksible muligheder i Höfn. Start med et besøg på Vatnajökull Besøgscenter ved havnen, hvor interaktive udstillinger giver indblik i Europas største gletsjer. Fra forår til oktober kan du tage en bådtur på Fjallsárlón-lagunen. Her sejler du mellem isbjerge i små grupper, mens guiden fortæller om lagunens historie. Om sommeren kan du også tage på en traktortur til Ingólfshöfði, hvor du kan se lunder i deres naturlige omgivelser.

Rejser I i april eller oktober? Så er en guidet gletsjervandring i Skaftafell, inklusive et besøg i en naturlig isgrotte, et fantastisk valg. Foretrækker I en roligere dag, kan I tage en gåtur i Ósland Naturreservat med udsigt til gletsjeren. Et andet alternativ er at besøge Stokksnes, hvor Atlanterhavet møder sorte sandklitter og høje bjerge.

Afslut dagen med et afslappende bad i Höfns geotermiske pool. Herefter kan I nyde en middag på en af byens berømte hummer restauranter og forkæle jer selv med friskfanget hummer med udsigt til havnen.

Anden overnatning i Höfn-området.

Day Dag 6

Höfn – Egilsstaðir (270 km)

Besøgende bader i Vök Baths.

Følg Ringvejen nordpå gennem Østislands naturskønne fjordlandskaber. Langs kysten passerer I charmerende fiskerbyer som Djúpivogur, hvor slanke klippeformationer, skabt af gamle lavafloder, rejser sig dramatisk mod himlen.

kan vælge den naturskønne "fjordrute," der fører jer gennem landsbyer som Stöðvarfjörður, kendt for Petras Stensamling, og Fáskrúðsfjörður, eller tage den kortere hovedvej over bjergpasset Breiðdalsheiði.

Hvis I vælger bjergvejen, kan I afslutte dagen med et aftendyp i Vök Baths, Islands første flydende geotermiske bade. Dagen slutter i Egilsstaðir ved den mystiske sø Lagarfljót, som ifølge legender er hjemsted for Islands egen Loch Ness.

Overnatning i Egilsstaðir.

Day Dag 7

Egilsstaðir – Mývatn (220/310 km)

Hvalsafari i Húsavík.

Dagens rejse tager jer gennem højlandets barske ørkenlandskab, der minder om månens overflade. Ved den isolerede gård Möðrudalur kan I tage en pause på det gamle café. Næste stop er Dettifoss, Islands mest kraftfulde vandfald, hvor vandmasserne falder 44 meter ned med en brusen, der kan høres på lang afstand.

Herfra kan I vælge mellem to ruter til Mývatn. Den direkte vej er hurtigere, mens en omvej via Tjörneshalvøen fører jer forbi to højdepunkter: Ásbyrgi, en hesteskoformet kløft, som ifølge legenden er et hovaftryk fra Odins ottebenede hest Sleipnir, og Húsavík, der er kendt som Europas centrum for hvalsafari. I Húsavík har I gode chancer for at se pukkelhvaler, delfiner og andre arter i Skjálfandibugten.

Uanset hvilken rute I vælger, slutter dagen ved søen Mývatn, hvor I bliver i to nætter.

Første af to overnatninger i Mývatn-området.

Day Dag 8

Udforsk Mývatn (80 km)

Geosea Spa med udsigt over havet.

Oplev Mývatns unikke vulkanlandskaber i jeres eget tempo. Tag en gåtur i Dimmuborgir, en naturlig labyrint af særprægede lavaformationer, hvor trolde og alfer siges at holde til. Besøg Námaskarð, hvor kogende mudderpøle og dampende sprækker afslører jordens indre kræfter. Ved Skútustaðir kan I gå blandt vulkankratere, og fra Krafla fører en sti til det aktive lavafelt Leirhnjúkur. Stop også ved Grjótagjá, en grotte med krystalklart blåt vand – kendt fra Game of Thrones (badning ikke tilladt).

Afslut dagen med en afstikker til Húsavík og det geotermiske badeområde Geo Sea. Her kan I slappe af i infinity-pools fyldt med mineralrigt havvand. Nyd den panoramiske udsigt over havet og bjergene. Med lidt held kan I måske få øje på en hval i det fjerne.

Anden overnatning i Mývatn-området.

 

Day Dag 9

Mývatn – Akureyri (150 km)

Godafoss vandfald, fotograferet af Kim Henneberg.

Forlad Mývatns vulkanske landskab og kør mod vest. Første stop er Goðafoss, "Gudernes Vandfald," hvor vandet styrter ned i en hesteskoformet kløft. Ifølge legenden kastede høvdingen Þorgeir sine gamle nordiske gudebilleder i vandfaldet i år 999, da Island gik over til kristendommen.

I Akureyri, Islands næststørste by, venter der flere oplevelser. Tag på en hvalsafari, hvor der er gode chancer for at se pukkelhvaler og delfiner i deres naturlige omgivelser. Hvis I ønsker at slappe af, kan I besøge Forest Lagoon, et spa omgivet af birke- og fyrretræer, der byder på infinity-pools og en smuk udsigt over fjorden.

Udforsk byens charmerende centrum, gå ad gågaden Hafnarstræti, og besøg den botaniske have. Slut dagen af med en is fra det historiske café Brynja – en klassiker i Akureyri.

Overnattning i Akureyri.

Day Dag 10

Akureyri – Borgarfjörður (360 km)

Frie islandske heste på en eng i Island.

Følg kystvejen langs Tröllaskagi-halvøen, også kaldet "Troldenes Halvø." Vejen fører jer gennem tunneller og langs stejle klipper til fiskerbyen Siglufjörður, hvor I kan besøge det prisvindende Sildemuseum. Her får I et indblik i, hvordan sildefiskeriet formede Islands historie under det 20. århundredes sildebom.

Skagafjörður, kendt for sine islandske heste, kan I besøge flere historiske steder. Oplev middelalderkirken i Hólar, hvor Islands første trykpresse fandt sted. Fortsæt til den velbevarede tørvegård Glaumbær og videre til Hofsós, hvor I kan lære om emigrationen til Nordamerika. Hofsós har også en infinitypool med udsigt over fjorden – perfekt til en pause.

På vej sydpå mod Borgarfjörður kan I nyde flere naturoplevelser. Se klippeformationen Hvítserkur, som ifølge legenden er et forstenet trold, eller besøg sælkolonierne ved Hvammstangi. Afslut dagen med en kort gåtur op på vulkankrateret Grábrók, hvor I får en smuk udsigt over lavafelterne.

Første af to overnatninger i Borgarfjörður-området.

Day Dag 11

Borgarfjörður – Snæfellsnes – Borgarfjörður (320 km)

Kirkjufell fotograferet af Lisbeth Johansson

I dag udforsker I Snæfellsnes-halvøen, ofte kaldet "Island i miniature." Start i kystbyen Stykkishólmur, hvor en kort gåtur til udsigtspunktet Súgandisey giver en smuk udsigt over øerne i Breiðafjörður. I Bjarnarhöfn kan I smage på hákarl, fermenteret haj, og lære om denne traditionelle delikatesse.

Langs halvøen passerer I de idylliske byer Grundarfjörður og Ólafsvík. Stop ved Kirkjufell, Islands mest fotograferede bjerg, og nyd dets ikoniske form. Ved den sorte stenstrand Djúpalónssandur kan I prøve de gamle løftesten, som fiskere tidligere brugte til at vise deres styrke. I Arnarstapi løber en sti langs dramatiske basaltklipper, mens en sort trækirke står alene på heden ved Búðir.

Afslut gerne dagen med en kort vandretur til krateret Eldborg, inden I vender tilbage til Borgarfjörður.

Anden overnatning i Borgarfjörður-området.

Day Dag 12

Borgarfjörður – Reykjavík (200–250 km)

Udsigt over Hraunfossar vandfald.

Start dagen i Borgarnes med et besøg på The Settlement Center, hvor interaktive udstillinger vækker vikingetiden til live. Det er en spændende måde at lære om Islands første bosættere og deres historie. Herefter kan I fortsætte til Deildartunguhver, Europas mest kraftfulde varmekilde, hvor 180 liter kogende vand springer op fra jorden hvert sekund.

Hvis I er interesserede i historie og kultur, er et stop i Reykholt bestemt værd at overveje. Her skrev Snorri Sturluson sine berømte islandske sagaer. Ikke langt derfra finder I Hraunfossar, hvor utallige små vandløb strømmer frem fra et lavafelt og breder sig ud over næsten en kilometer.

Afslut dagen med et afslappende bad i Húsafell Canyon Baths eller Krauma Spa. Begge steder giver jer mulighed for at slappe af, og på Krauma blandes geotermisk vand med gletsjervand for den perfekte badetemperatur.

Hvis I har tid, kan I vælge den længere rute via Hvalfjörður, som byder på smukke udsigter over fjorden, inden I ankommer til Reykjavík.

Overnatning i Reykjavík.
 

Day Dag 13

Hjemrejse

Luftfoto over Reykjavik med Hallgrímskirkja.

Hvis I ikke allerede har besøgt Den Blå Lagune under rejsen, er dette en oplagt mulighed. Planlæg omkring tre timer til besøget. Køreturen fra Reykjavík til Keflavíks Lufthavn tager cirka 45 minutter. Sørg for at have god tid til at aflevere lejebilen og tjekke ind til jeres fly.

Lejebiler

HL
Antal døre
Personer
Tasker
Gearkasse
Hyundai i10
Hyundai i10
highland: Nej
5 doors
4 Personer
1 luggage
Manuelt transmission
Toyota Yaris Sedan
Toyota Yaris Sedan
highland: Nej
5 doors
4 Personer
2 luggage
Automat/Manuelt transmission
Skoda Octavia Sedan
Skoda Octavia Sedan
highland: Nej
5 doors
5 Personer
3 luggage
Automat/Manuelt transmission
Dacia Duster 4WD
Dacia Duster 4WD
highland: Nej
5 doors
4 Personer
4 luggage
Automat/Manuelt transmission
Ford Galaxy
Ford Galaxy
highland: Nej
5 doors
7 Personer
2 luggage
Manuelt transmission
Toyota Landcruiser 4WD
Toyota Landcruiser 4WD
highland: Ja
5 doors
5 Personer
4 luggage
Automat transmission

Værelsesstandard

På denne rejse bor du i værelser på landlige hoteller, gæstehuse eller bondegårde, alle med eget badeværelse.

Comfort værelse

Comfort room

Vores Comfort-kategori tilbyder charmerende værelser på landhoteller, gæstehuse eller bondegårde, altid med private badeværelsesfaciliteter. De er den perfekte base til afslapning efter dagens eventyr på Island og inden næste dags sightseeing. Du får også glæde af en daglig morgenmadsbuffet, som er inkluderet i hver overnatning.

Eksempler: Hótel Klettur, Hótel Dyrhóley, Hótel Hallormsstaður.

VI HJÆLPER DIG MED DIN REJSE