Værelsesstandard
Der er tre typer af indkvartering, som du kan vælge imellem til denne rejse. Hvis du booker to eller flere værelser, skal de være af samme type.
mar - apr fra 5.850,-
maj - jun fra 7.050,-
jul - aug fra 7.950,-
sep - okt fra 7.150,-
Et tætpakket rejseprogram for jer som på kort tid gerne vil opleve mest muligt af Sydislands fascinerende landskab. I kører rundt i jeres egen lejebil og udforsker øens brusende vandfald, sorte lavastrande, enorme gletsjere og selvfølgelig de berømte varme kilder. Vil I have mere tid i Reykjavik? Forlæng rejsen med en ekstra nat. Du finder detaljerede rejseoplysninger under beskrivelserne af de enkelte dage længere nede på siden.
Afgange 2025: 1. marts - 30. oktober
Dagligt direkte fly fra København, og under maj - sept også fra Billund mandage og fredage.
Samlet kilometertal: 980 km (90-330 km/dag)
Indgår og tilvalg
Anmeldelser
Viser <% reviewsToDisplay.length %> af <% TotalNrReviews %> kommentarer
"<% review.Body %>"
Anbefalet af
<% review.Signature %>
anonymous
Not recommended by
<% review.Signature %>
anonymous
Oprettet <% review.Completed | toLocaleDate %>
Del dine oplevelser og deltag i Vulkans fotokonkurrence My Magical Iceland, hvor du kan vinde 7.000,- i gavekort!
@vulkantravelgroup | #vulkantravelgroup | #mymagicaliceland
Beskrivelse dag for dag
I lander i Keflavík lufthavn om morgenen eller om eftermiddagen. Jeres udlejningsbil henter I i lufthavnen. En perfekt start på jeres Islandstur, er at tage et afslappende bad i den berømte Blå Lagune(OBS! Entré skal bookes inden). Lagunen ligger som en oase midt i et lavafelt på vejen mellem Keflavíks lufthavn og Reykjavík. Vandet holder en varm og indbydende temperatur på 36-39° året rundt. På pladsen finder I også en indendørs lagune og en geotermisk sauna og en fin restaurant.
Spis morgenmad på hotellet inden I kører mod syd. I følger vej nr. 1 og passerer byerne Hveragerdi, Selfoss och Hella. Øst for Hvolsvöllur kommer I til vandfaldene Seljandsfoss og Skógarfoss, to seværdigheder I ikke må gå glip af. Ved Skógar ligger et museum som giver et historisk og et nutidigt indblik i islændingenes liv. Under dagen kan I også udforske gletsjertungen Solheimajökull og Dyrhólaeys fugleklipper, pladsen hvor mange havfugle yngler. Den mest farvestrålendee er lunden.
De sorte sandstrande på den sydlige kyst er velkendte. I kan tage en gåtur på stranden Reynishverfi eller på stranden i den lille by Vík. Husk at være forsigtige når I befinder jer tæt på havet, de store bølger kan nemt skylle en uopmærksom person ud på havet! Efter Vík krydser I først den sorte sandørken Mýrdalssandur og derefter det enorme lavafelt Eldhrayn (ildlava), som blev formet under det store vulkanudbrud 1783. Derefter kommer I til Kirkjubæjarklaustur, en lille by i smukke omgivelser. Her kan I stoppe og kikke på det såkaldte ”kirkegulv”, forunderlige formationer af basaltklipper som ligner et kakkelgulv, beliggende lige øst for byen. Overnatning i eller i nærheden af Kirkjubæjarklaustur.
Start den tredje dag med at køre over til regionen ved foden af gletsjeren Vatnajökull. På jeres vej vestpå, kan I stoppe ved Dverghamrar, et bælte af basaltsøjler som ligger nogle kilometer Kirkjubæjarklaustur. Fortsæt mod øst over Skeidarásandur, en udsigtsplads med vidunderlig udsigt over Europas største gletsjer Vatnajökull.
Efter dennd vidstrakte ørken kommer I til Skaftafell Nationalpark, et smukt område ved foden af Vatnajökullgletsjeren, som er kendt for sin unikke natur og overvældende vegetation, en oase mellem den sorte ørken og gletsjeren. Her kan i vælge mellem flere forskellige vandrestier, eksempelvis gennem parken til det smukke vandfald Svartifoss eller til kanten af gletsjertungen Skaftafell. Længere mod øst kommer I til den spektakulære gletsjertunge Jökulsárlon. Enorme isblokke river sig løs fra gletsjeren Vatnajökull og flyder rundt i lagunen. Her kan I tage en bådtur på 30-40 minutter mellem isbjergene. Kør siden tilbage via Kirkjubæjarklaustur til Vík. Overnatning sker i eller i nærheden af Vík.
Under dagen besøger I nogle af de mest interessante og kendte seværdigheder i Island. Følg vej nr. 1 gennem Hella til I passerer floden Thjórsá, fortsæt derefter i retning mod Fludir. Hvis I har tid og interesse for det, anbefaler vi at I besøger vulkankrateren Kerið samt den historiske plads Skálholt.
I fortsætter mod det verdensberømte geotermiske området Geysir hvor Strokkur, den mest aktive af gejserne, har regelmæssige udbrud hver femte minut.
Lige i nærheden af Geysirområdet finder I det majestætiske Gullfoss, det ”gyldne” vandfald, det måske allermest kendte af Islands mange smukke vandfald. Næste stop på ruten er Thingvellirs Nationalpark, et område som både er historisk interessant og har en fascinerende geologi. Overnatning sker i Reykjavík.
Hjemrejse enten tidlig morgen eller om eftermiddagen. I kører fra Reykjavík til Keflavík (cirka 45 min.) og afleverer bilen i Keflavíks lufthavn i forbindelse med jeres hjemrejse.
For jer, som har valgt at forlænge rejsen med en ekstra nat, er der tid til at udforske verdens nordligste hovedstad. I kan slentre rundt blandt restauranter, caféer og hyggelige shoppinggader. For de kulturinteresserede er der adskillige museer i byen. Hvis interessen er der, kan i tilbringe aftenen på en hyggelig pub eller på et gyngende dansegulv. Reykjavík kendt for sit hotte natteliv.
Hjemrejse enten tidlig morgen eller om eftermiddagen. I kører fra Reykjavík til Keflavík (cirka 45 min.) og afleverer bilen i Keflavíks lufthavn i forbindelse med jeres hjemrejse.
Der er tre typer af indkvartering, som du kan vælge imellem til denne rejse. Hvis du booker to eller flere værelser, skal de være af samme type.
I denne kategori kan du forvente at bo på familiedrevne gæstehuse, landhoteller eller endda renoverede bondegårde. Føl dig omgivet af islandsk charme, mens du altid har dit eget private og komfortable soveværelse. Badefaciliteter deles med andre gæster, selvom nogle værelser har håndvaske. Håndklæder og sengetøj er inkluderet på alle overnatningssteder. Hver morgen kan du nyde en solid morgenmad på stedet, som altid er inkluderet i prisen.
Eksempler: Snorri Guesthouse, Efstidalur Farm Hotel, Glacier World Guesthouse.
Vores Comfort-kategori tilbyder charmerende værelser på landhoteller, gæstehuse eller bondegårde, altid med private badeværelsesfaciliteter. De er den perfekte base til afslapning efter dagens eventyr på Island og inden næste dags sightseeing. Du får også glæde af en daglig morgenmadsbuffet, som er inkluderet i hver overnatning.
Eksempler: Hótel Klettur, Hótel Dyrhóley, Hótel Hallormsstaður.
Med vores Quality-kategori får du den bedste tilgængelige indkvartering fra vores udvalg af nøje udvalgte hoteller. Du kan forvente rolige værelser med komfortable møbler og private badeværelsesfaciliteter. Før hver dags eventyr kan du lade op med en morgenmad med lokale specialiteter, som altid er inkluderet. Mange steder på dette niveau tilbyder også fantastiske restauranter og barer på stedet. På den måde kan du nyde en afslappende aften.
Eksempler: Fosshótel Reykjavík, Hotel Katla superior room, Hotel Kea Akureyri.