reykjanes, island

Reykjaneshalvøen

BESØG REYKJANES LAVAMARKER FØR EN DUKKERT I LAGUNEN

Reykjaneshalvøen er for mange besøgende det første indtryk af Island, eftersom det er det, du ser under dig, når flyet lægger an til landing. Hvad du ser, er sorte lavamarker, ikke et træ så langt øjet rækker og måske bjerget Keilir, der minder om Fuji i Japan. Halvøen er formet af det underjordiske drama, der foregår under den: Her mødes to kontinentalplader, og under lavamarkerne småkoger ikke færre end fire forskellige vulkansystemer. Tager du til Krýsuvík, der ligger ved halvøens østlige del, kan du opleve kogende lava på nært hold og indsnuse den stærke svovllugt, som er karakteristisk for lavaen. Derfra er heller ikke langt til muligheden for at spille golf eller tage på hvalsafari. Reykjanes har det meste.

Reykjaneshalvøen huser Islands nok allermest berømte attraktion: Den Blå Lagune. Dette geotermisk opvarmede vand har en naturlig temperatur på omkring 38 grader, og den karakteristiske turkisblå farve skyldes en særlig sammensætning af mineraler, kvarts og alger. Vandets sammensætning er plejende for huden, samtidig med at det er smukt at se på. Den Blå Lagune er et absolut must på Island – det er alle enige om. Derfor må du være forberedt på, at der altid er mange mennesker. Lav en forudbestilling!

Fordi halvøen ligger så tæt på Reykjavik, gør det området lettilgængeligt for dig, der ønsker at udforske det i sin helhed. Lej en bil, eller hvis det passer til årstiden, lej en cykel! En perle i området er halvøens spids ved Valahnúkur, hvor en afstikker fra vej 425 bugter sig gennem lavamarker fra 1200-tallet for til sidst at ende ved Reykjanesviti fyrtårnet. Dette er Islands ældste fyrtårn, bygget i 1878, og det er omgivet af dramatiske klipper, hvor der også er mulighed for klatring. Fra Valahnúkur kan du desuden se klippeøen Eldey, der ligger 14 km ude i Atlanterhavet, og som er hjem for verdens største koloni af suler.

Udforsk også reykjaneshalvøen

Mange af vores pakkerejser gør det muligt for dig at udforske Reykjaneshalvøen, fordi den er så tæt på Reykjavik. Nedenfor kan du læse mere om et udvalg af dem!

Udflugter

<% totalFilter %> filter applicerade