Golfa i dramatiskt landskap under midnattssolens sken
Island er måske ikke det første land, du tænker på i forbindelse med golf, men faktisk får du svært ved at finde golfbaner af tilsvarende høj kvalitet og i så spektakulære omgivelser noget andet sted i verden. Det er i hvert fald en helt speciel oplevelse at se golfbolden lande på en knaldgrøn fairway omgivet af sneklædte fjelde, golde lavamarker og gråblåt hav.
Med over 50 baner er Island faktisk det land i Europa, som har den tætteste beliggenhed af golfbaner. I og omkring Reykjavik finder du tre golfbaner af varierende karakter og sværhedsgrad. Reykjaviks golfklub har to 18-hulsbaner: Korpúlfsstadir, en kystnær golfbane nordøst for byen, og Grafarholt, der ligger øst for byen og lægger græs til de store mesterskaber. Tættest på centrum finder du 9-hulsbanen Ness, der ikke er specielt udfordrende, men byder på en fin havudsigt.
Kommer du om sommeren, kan du takket være Islands nordlige beliggenhed sågar spille en runde golf under midnatssolens skær. Book tid på forhånd, så er dig og dine venner sikret et slag midnatsgolf! Et tip til et godt sted at spille midnatsgolf er golfbanen Jadarsvöllur i Akureyri i den nordlige del af Island. Banen ligger lige syd for polarcirklen og er af absolut topkvalitet. Denne par 71 bane er vært for den årlige 36-hullers turnering Arctic Open, der spilles over to nætter (!) I slutningen af juni. Du finder banen lidt sydvest for Akureyri, smukt beliggende i et kuperet landskab.