Whales

Hvalsafari

MØD HAVETS KONGER PÅ NÆRT HOLD

På en hvalsafari får du mulighed for at opleve havets giganter på tæt hold, hvilket er en sjælden og unik oplevelse. Når havoverfladen brydes af spækhuggerens finne, mærker du virkelig, at du befinder dig langt ude på det kæmpestore, dybe Atlanterhav.

Man kan ikke sige hvalsafari uden at sige Husavík, for de fleste ture udgår herfra. I højsæsonen er der daglige ture ud til de hvalrige havområder. Højsæsonen går fra juni til august, og i denne periode er der stort set 100 % hvalgaranti. Om sommeren besøger elleve forskellige slags hvaler det fiskerige farvand ud for Husavík i jagten på føde. Glæd dig til at indfange både delfiner, vågehvaler, pukkelhvaler og spækhuggere med dit kamera. Under de rette omstændigheder kan du være heldig at opleve verdens største nulevende pattedyr: blåhvalen.

Grundet sommerens fremragende muligheder for at se hvaler besøger de fleste turister området i denne periode, hvilket er værd at tage med i dine overvejelser. Der er også mulighed for ture senere og tidligere på året, dog ikke så hyppigt.

Selvom du ikke lægger vejen forbi den nordlige del af Island på din rejse, kan du godt komme på hvalsafari alligevel, der går nemlig også ture fra Reykjavik. Hernede i syd er det bedste tidspunkt at se hvaler ligeledes i sommerperioden fra juni til august. Får du alligevel ikke set nogen hvaler på din tur, giver vores leverandører dig gratis muligheden for at prøve (hval)lykken igen.

Der udgår hvalture fra flere forskellige steder, herunder Akureyri, Dalvík og Hauganes.

TAG PÅ HVALSAFARI

Nedenfor kan du læse om og booke nogle af vores håndplukkede hvalsafari-udflugter. Hvalsafarierne tager som regel 3 timer, og billetten omfatter varmt tøj, snacks undervejs og dygtige guider. Du kan også vælge en langsommere og mere hyggeligt indrettet båd, eller måske er du mere til action og drømmer om at komme helt tæt på havets kæmper i en oppustelig RIB-båd? Sidstnævnte mulighed anbefales ikke til børn under 8 år, men ellers er hvalsafari en familievenlig aktivitet, som begejstrer alle aldersklasser.

<% totalFilter %> filter applicerade